en didaktik 2.0
• Skolens web 2.0-praksis
• Eleverne som didaktiske designere
• Adgang til viden - den klassiske didaktiks 'blinde plet'.
Web 2.0 medier har disse karakteristika
- indholdet er brugergenereret
- brugerne har fraskrevet sig kommercielle rettigheder til indhold
- det er legitimt at bruge hele eller dele af indholdet i nye indholdsformer og kontakster
- indhold er digitalt medieret
Praksis er ifølge Etienne Wenger kendetegnet ved tingsliggørelse og deltagelse (2006)
En Artefakt kan være fysiske konstruktioner, men også en bog, ord vi siger, en mail, et indlæg i web 2.0 vil tingsliggørelse være brugen af forskellige 2.0 medier
Tingsliggørelse er både produktet og processen - dvs. både at skrive en blog er en proces - det skrevne indlæg er et produkt = en artefakt
Praktis er at tage del i og gøre noget sammen med andre - praksis er et mix af tingsliggørelsesprocesser og deltagelsesprocesser.
I hvor høj grad resulterer deltagelse i 2.0 praksis i en artefakt = høj/lav tingsliggørelse? i hvor høj grad har deltagerne oplevet det som meningsfyldt = høj/lav
2.0 Didaktik må forholde sig til
- ophavsret
- kildekritik
- individuel over for kollektiv videnskonstruktion
- brug og genbrug a andres materiale
Ofte er elevernes didaktiske design usynlige for læreren og kører parallelt med lærerens
Brugergenereret didaktik
En didaktik 2.0 er en lærer og elevgenereret didaktik
K1 Eleverne vælger mellem aktiviteter, hvor de gennemfører læringsaktiviteter ud fra egne valg
i dette gennemfører de også K2 aktiviteter, hvor de udvælger materialer og indhold
K3 eleverne mangler K3 niveauet
Traditionel didaktik er
K1 at gennemføre undervisning
K2 at planlægge undervisning gennem kontrete valg af mål, indhold, læremidler, arbejdsformer mv.
K3 at konstruere og anvende begreber om undervisning
Udviklingen af en ny didaktik 2.0 handler derfor om at udvikle lærerenes K1, K2- og K3-kompetencer i at forhold sig til elevernes didaktiske aktiviteter
Det handler for læreren om at skabe et didaktisk design for didaktiske designere
Opsumering
- Elevernes adgang til viden i skolen sker - og vil også i vidensamfundet primært ske - gennem tingsliggørelsesprocesser, hvor adgangen til viden foregår gennem artefakter i form af forskellige typer af læremidler og diverse ressourcer. Med internettet oplever vi en ressourceeksplosion i skolen. Samtidig sætter de traditionelle didaktiserede og validerede læremidler ikke længere dagsordenen i elevernes didaktiske design, selv om de stadig er mest udbredt i lærernes didaktiske design (EVA, 2009). Et didaktisk grundspørgsmål i en didaktik 2.0 er derfor, hvordan lærere og elever skal forholde sig til denne eksplosion i tingsliggjort adgang til viden.
- Nye web 2.0-medier betyder, at elevernes adgang til viden ikke kun behøver at ske gennem læremidler. En stille revolution i skolen har betydet, at lærere og elever i stigende grad får adgang til viden gennem det, man kan kalde 'vidensudvekslende' processer på nettet, dvs. gennem praksisformer, hvor videndeling, kollektiv videnskonstruktion m.v. er en legitim del af denne praksis. Som vi så ovenfor, er denne deltagelse i en web 2.0-praksis noget, som alle lærere og stort set alle elever i skolen i dag er en del af- dog ofte uden selv at karakterisere det som en web 2.0-praksis. Også her kommer den klassiske didaktik til kort, når den for eksempel skal formulere evalueringsprincipper for vidensprodukter, der er remedierede, eller for produkter, som er skabt i fællesskab, for eksempel i et web 2.0-forfatterværktøj som Google.docs.
