Noter til "Hvorfor er det så svært at arbejde med undervisningsdifferentiering"

hvad undervisningsdifferentiering er, og hvorledes der ud fra Wolfgang Klafkis model kan arbejdes med mange aspekter af differentiering

 At undervisningsdifferentiering er et princip, vil sige, at det er et udtryk for en holdning om, at den enkelte elev skal tilbydes bedst mulig undervisning ud fra sine forudsætninger.

Tre centrale didaktiske grundspørgsmål lyder: hvad skal der undervises i, hvorfor skal der undervises i det givne stof og hvordan.

Enten da undervisningsdifferentiering fx kan hjælpe fagligt eller socialt svage elever til at gennemføre en uddannelse, eller fordi undervisningsdifferentiering fx kan motivere både stærke og svage elever, så de får mere lyst til at være i uddannelsessystemer.

Enten da undervisningsdifferentiering fx kan hjælpe fagligt eller socialt svage elever til at gennemføre en uddannelse, eller fordi undervisningsdifferentiering fx kan motivere både stærke og svage elever, så de får mere lyst til at være i uddannelsessystemer.

Wolfgang Klafki argumenter: ”Hvis undervisning har som mål at remme og støtte hver enkelt elev optimalt, hvis undervisning har som mål at hjælpe enhver elev frem til den størst mulige grad af selvvirksomhed og selvstændighed samt at forbedre elevernes kontakt- og samarbejdsevne, så må undervisningen gennemtænkes ud fra princippet om indre differentiering”

ndre differentiering defineres som ”alle de former for differentiering, som tages i anvendelse inden for en fælles undervisning i en klasse eller læringsgruppe”13  i modsætning til ydre differentiering, hvor elever adskilles på hold med fx forskellige niveauer

lafkis udgangspunkt er ikke kun et fagligt mål, men han har også et andet mål med uddannelse: ”hvis man definerer skolens opdragelses- og uddannelsesopgave mere omfattende, nemlig som optimal fordring til samtlige af det unges menneskes personlighedsdimensioner (…) også den emotionelle og praktisk-handlende dimension, og dét altid med henblik på udfoldelsen af en individuel identitet og en evne til at indgå i sociale relationer

”almendannelse som dannelse for alle til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne”.16
Klafki ser altså et mål med uddannelse, som er præget af hans samfundssyn og menneskesyn. Det er et kritisk–konstruktivt perspektiv,

Handleorienterede råd 
Hvis jeg omsætter ovenstående til meget konkret handleanvisende forudsætninger for
undervisningsdifferentiering, når jeg frem til følgende fem råd:

1. Husk målet er det optimale udbytte for den enkelte elev både fagligt og personligt
2. Overvej kriterier for gruppeinddeling
3. Vær bevidst om, hvilke faglige mål og hvilke indholdsdele som er fundamentum/kernestof, og hvilke dele som er additum/supplerende og kan udelades
4. Vælg de undervisningsmaterialer, som giver de bedste muligheder for at differentiere
5. Træn eleverne systematisk i de nødvendige arbejdsformer og studieteknikker
6. Vælg hvilke af de 4 faser af forløbet, som differentieres. Det kan være dem alle, eller det kan være et fokuseret didaktisk valg.
7. Vælg hvordan og om du differentierer på stofmængde og tid, kompleksitetsgrad, gentagelser, lærerens opmærksomhed og grad af selvstændighed, indholdsmæssige og metodiske tilgange og endelig samarbejdsevne.
8. Vælg hvilke tilegnelsesniveauer du arbejder med.

Grundlæggende er der ifølge Klafki fire faser i alle undervisningsforløb: opgaveformulering hhv., -udvikling, tilegnelse, rodfæstning og anvendelse/transfer.