Flere studier viser, at de studerende blev mere engagerede aktive lærende, frem for passive lærende. Andre studier viser øget samarbejde blandt de studerende efter introduktionen af mobillæring.
E- læring og mobillæring kræver stilladsering, og undervisen skal se sig selv som de lærendes proceskonsulent, og som den der opstiller rammerne for forløb og læring.
Motivationsbegrebet fremstår dog som en flydende betegner, som forskerne ikke er enige om, hvad indeholder eller dækker over. Selvom der findes en omfattende forskning om motivation for uddannelse hos kortuddannede, findes der meget lidt forskning om motivation for læring generelt (Pedersen m.fl. 2009). Kritikerne af motivationsbegrebet påpeger, at begrebet motivation ofte anvendes som en iboende individegenskab, og at der savnes en kobling mellem motivation og læring, frem for udelukkende at fokusere på motivation og handling.
Mobillæring i sig selv er ikke motiverende – i hvert fald kun over en kortere tidshorisont – men et didaktisk design baseret på mobillæring kan virke motiverende.
at eleverne motiveres af en undervisning, som har tydelige mål og som tager udgangspunkt i deltagernes erfaringer/livsverden. Opgaveløsende aktiviteter, der rummer et tydeligt samspil mellem teori og praksis, og hvorpå der gives tydelig feedback, synes ligeledes at virke motiverende. Endelig fremhæver Pedersen (2009) at muligheden for samarbejde, gruppearbejde og videndeling virker motiverende.
Intentionen med det nye didaktiske design er at understøtte elevernes motivation ved at tilbyde en differentieret undervisning gennem:
Forskellige adgange til viden (multimodalt)
Forskellige roller
En modalitet defineres af Gunther Kress som værende a culturally and socially fashioned resource for representation and communication. (Kress 2003:45). Repræsentation er et begreb for, at noget repræsenterer noget andet, fx et ord, et billede, en model eller en interaktion, der repræsenterer (kundskab om) verden.
Multimodalitet er et samspil mellem repræsentationsformer, der kombinerer forskellige modaliteter. Et sådant samspil kan karakteriseres som entydigt (tekst og billede siger det samme) eller flertydigt (tekst og billede supplerer, udvider eller ligefrem modsiger hinanden).
Underviseren kan således gennem brugen af multimodalitet hjælpe den lærende til at forstå stoffet, reflektere over stoffet, søge at interessere den lærende i stoffet osv.
Det, at forskellige repræsentationer er specielt velegnede til visse ting og mindre til andre, kaldes modal affordans.
Ved at inddrage it bliver der mulighed for lettere at inddrage flere repræsentationsformer i samme undervisningssekvens. Tekst, billeder og lyd giver forskellige adgangsveje til det faglige indhold.
Balance mellem at være teknisk ”inkompetent” og fagligt kompetent. Når der opstår tekniske problemer, synes det aldrig at anfægte lærerens faglige integritet. Læreren signalerer klart: dette er mit område, dette er jeres område. Tydeligheden kombin-ret med denne balance synes at fremstå som en stor styrke.
Balance mellem frisættende og understøttende. Læreren formår gennem hele eksperimentet at signalere til eleverne, at det er dem, der skal arbejde og finde ud af tingene. De får ikke løsninger, hverken på mikro- eller makroplan forærende af læreren. Det kan godt være, at han kender svaret, men det er underordnet; det er den der arbejder, der lærer noget. Omvendt betyder det ikke, at han ikke understøtter og stilladserer deres arbejde, opmuntrer dem osv.
Vi ser også stadig kooperativt gruppearbejde, fx når eleverne skal gennemføre en APV-undersøgelse på skolen. Eleverne fordeler opgaven imellem sig, så to eller flere elever arbejder parallelt. Opgaven kunne i princippet være løst individuelt. De resterende to-tre elever befinder sig ofte i periferien af arbejdet. Både fysisk (de står i en halvbue omkring de pc-arbejdede eller de går bagerst, når gruppen begiver sig et nyt sted hen) og mentalt (de svarer undvigende eller slet ikke på de spørgsmål, som de to arbejdende stiller åbent bagud).
Vi opfatter billeder mere umiddelbart end det skrevne sprog. Billederne skaber identifikation og lig-hed med elevernes erfaringsverden.
Med produktionen af videoer inddrages endnu en repræsentationsform, nemlig kroppen. Eleverne skal agere og dermed transformere den viden, de læser sig til, til fagter, mimik og gestik – og derved vise deres forståelse. Dette giver mulighed for at forankre forståelsen i en kropslig fornemmelse. Man kan sige, at eleverne tilbydes et bredere repertoire af muligheder for læring – både når det faglige stof transformeres til noget eleven forstår (de færdigproducerede videoer), og når eleven selv får mulighed for at fremstille sin forståelse (gennem produktion af videoer).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar